hpros.dk v/ H.P. Rosenmeier Huggetvej 155, 5400 Bogense
CVR: 30 64 23 84
Tlf: 21 15 49 75
e-mail: post@hpros.dk

NB! Dette websted er en reserve for webstedet på www.hpros.dk, hvortil henvises


Startside websted Startside mangler Om materialesamlingen Links Nyhedsbreve Forkortelser Søg


Materialesamling om mangler ved fast ejendom

Problemer med at se dokumenterne eller manglende nyhedsmails? Se løsningen (åbner i nyt vindue)

Bygningssagkyndiges erstatningsansvar

Anvendte forkortelser
På denne side anvendes anvendes følgende forkortelser:

  • DBB: Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige

  • AH: Ankenævnet for Huseftersyn

  • Nævn, nævnet, nævnsafgørelser: Sigter til AH og DBB under ét.

Afgørelser om bygningssagkyndiges erstatningsansvar er næsten altid konkrete afgørelser
Den typiske sag om erstatningsansvar over for køber for en bygningssagkyndig, der har udarbejdet tilstandsrapport, drejer sig om et af følgende to spørgsmål (eller dem begge):

  1. Burde den bygningssagkyndige have bemærket et forhold og derfor have omtalt det i tilstandsrapporten?

  2. Burde den bygningssagkyndige have beskrevet et forhold anderledes i tilstandsrapporten, end det er sket?

Afgørende for udfaldet af en sådan typisk sag vil så godt som altid være udtalelserne fra en skønsmand. Det gælder både, hvis sagen er en retssag, og hvis den er en klagesag for DBB (tidligere AH). Afgørelser om bygningssagkyndiges erstatningsansvar er derfor næsten altid konkrete afgørelser.

Som følge heraf er der principielt ikke på dette websted medtaget henvisninger til nævnsafgørelser om bygningssagkyndiges erstatningsansvar. Nævnsafgørelserne kan imidlertid ses på DBB's websted, hvor man også kan søge i afgørelserne efter forskellige søgekriterier. Nævnsafgørelserne findes på dette link: Afgørelser. Materialesamlingens henvisninger til domme omfatter derimod domme om bygningssagkyndiges erstatningsansvar. I øvrigt er der medtaget resuméer af et antal afgørelser fra AH i »Den aktuelle retspraksis om mangler ved fast ejendom«, 3. udgave, der ligger i materialesamlingen i pdf-format, se link i venstre spalte på materialesamlingens forside.

Visse afgørelser har dog generel interesse
Hvis en dom om en bygningssagkyndigs erstatningsansvar er principiel, vil dette fremgå af materialesamlingens kommentar til dommen. Desuden indeholder materialesamlingen henvisninger med resumé/kommentar til enkelte  afgørelser fra DBB af generel interesse fra og med ca. medio 2011.

Nævnets årsberetninger
I øvrigt finder man bedst nævnsafgørelser, der er principielle eller udtryk for en fast praksis, ved at gennemse nævnets årsberetninger. Årsberetningerne ligger på DBB's websted under menupunktet »Om nævnet«. Der er direkte links til de enkelte årsberetninger i næste spalte.

 

Blandt de emner, der omtales i de enkelte årsberetninger, kan her fremhæves:

  • Årsberetning 2016: Genoptagelse af sager af egen drift.

  • Årsberetning 2015: Redningsåbninger og forhold, der kræver specialviden.

  • Årsberetning 2014: Tilstandsrapportens angivelse om restlevetid for tag, asbestslam i tagrum, celotex-plader, klageadgang ved udlejede huse og bygninger holdt uden for huseftersynet.

  • Årsberetning 2013: Vådrum, gulvafløb, sommerhuse, der udlejes m.m.

  • Årsberetning 2012: Sekundære bygninger, udluftning i badeværelser, gulvafløb, forældelse..

  • Årsberetning 2011: Om sekundære bygninger.

  • Årsberetning 2009: Ret omfattende gennemgang af  nævnets praksis vedrørende urigtige oplysninger i tilstandsrapportens rubrik for oplysning til ejerskifteforsikring samt stråtage.

  • Årsberetning 2008: Ret omfattende gennemgang af nævnets praksis vedrørende tegloverliggere, taghældninger, afstandslister og fodblik. Desuden gennemgang af en sag, hvor sælger var klager, og af en sag om moms af erstatning.

  • Årsberetning 2007: Ret omfattende gennemgang af nævnets praksis vedrørende dampspærrer, redningsåbninger, brusenicher, gulvafløb, ulovlige elinstallationer, sætningsskader og tidligere tilstandsrapporter.

  • Årsberetning 2006: Forældelse, erhvervsdrivende klagere, købers passivitet, købers udgift til rådgiver.

  • Årsberetning 2005: Samspillet med husforsikring, udgift til syn og skøn, skønserklæringer fra retssager, mindstegrænse, omkostningsfordeling.

  • Årsberetning 2004: Bevissikring, forbehold i tilstandsrapporter, defekter omtalt i købsaftalen, ugyldige tilstandsrapporter.

  • Årsberetning 2003: Tillæg til tilstandsrapporter, nedslidte tage, mindstegrænse, forholdet til afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring. anvendelsesområdet for karakteren K1.

  • Årsberetning 2002: Forligsmægling, noter i tilstandsrapporten, krav fra sælger, krav mod afdøde bygningssagkyndige, utilgængelige bygningsdele.

  • Årsberetning 2000-2001: Syn og skøn for nævnet, advokaters medvirken, mindstegrænse, erstatningskrav fra sælger, nedslidte tage.

Til toppen



hpros.dk v/H.P. Rosenmeier
Huggetvej 155, 5400 Bogense
CVR: 30i64 23 84
Tlf.: 21 15 49 75
e-mail:
post@hpros.dk